top of page

Brian Wind-Hansen

f. 1986

 

Jeg færdiggjorde Dramatikeruddannelsen i 2010 v. Aarhus Teater. Jeg har siden bl.a. været husdramatiker på Teatret Møllen, og har i løbet af mit professionelle virke fået opført snart 70 af mine manuskripter rundt omkring i Danmark. 

 

Jeg har skrevet børne- og ungdomsteater, dramatiseret romaner, ledet og udviklet borgerprojekter, hvori jeg har indsamlet og dramatiseret autentiske fortællinger. Derudover har jeg skrevet egnsspil, sange, og dialoger til forskningsprojekter på SDU. Jeg har erfaring med mange forskellige genre og kunstneriske udtryksformer.

I 2023 var jeg med til at stifte og lancere Danmarks første lyd-fiktionsunivers for børn - La Lydland, og er nu partner, redaktør og hovedforfatter.

Jeg stiftede i januar 2021 det kunstneriske produktionsfællesskab Sans-1 sammen med instruktør, producer og skuespiller Jesper Dupont. Siden er konceptudvikler, lyddesigner og projektleder Christina Gaarde Engmann blevet en del af virksomheden, der er blevet en APS. Sans-1 udvikler og producerer auditive oplevelser til radio, podcasts, museer, teatre og andre institutioner. Sans-1 er nomineret flere gange til Podcastprisen og Prix Audio bl.a. for: Årets Lyddesign, Årets Eksperiment og Årets Fortælling.

 

Jeg debuterede som romanforfatter i 2019 med krimiromanen ”H. C. Andersen-morderen” i Kross & Beck-serien. Den er udkommet som lyd- og e-bog på Mofibo, og på tryk v. Forlaget Peoples Press. Den er også oversat til engelsk og russisk. Romanen blev nomineret til Mofibo Awards som årets krimi og spænding for lydbøger i 2019.  

 

Jeg blev desuden kåret som vinder af ”Årets Danske Skuespil 2020” for manuskriptet til Det ensomme hjerte af CPHCulture. Min monolog "Hvem har myrdet Nattergalen?" vandt også Klods Hans Prisen på H. C. Andersen Festivalen 2017.  

 

Jeg er også tilknyttet Ryslinge Højskole som underviser, og har derudover en akademisk baggrund med en Bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur samt Historie fra Aarhus Universitet i 2013.

brian - mail version.jpg
elvira_madigan.jpg

LYDFORTÆLLINGER

books-2596809_1920.jpg

BIBLIOTEK
- Leder du efter drama?

bottom of page